Beskyt din have smukt



Det er de færreste haver, der kan klare sig uden en afskærmning. Vind kan hurtigt gøre det svært for havens liv at blomstre. Derudover står haven også åben, både for uvedkommende blikke, men også for uønskede personer.

Derfor vælger de fleste mennesker også at skærme deres have af. Nogle med hegn. Enkelte med mur. Men rigtig mange vælger at gøre det med en hæk. Og en Thujahæk kan med fordel anbefales.

Hvad er Thuja?

Thujaplanterne er artsbestemte og kan variere fra hinanden. Enkelte kan ikke klare en skandinavisk vinter. Nogle vokser sig større end andre. Men fælles for de fleste Thujaplanter er, at de er hurtigvoksende og meget hårdføre.

De fleste Thujaplanter kan således holde sin stedsegrønne farve året rundt.

Thujaplanten vokser naturligt i det meste af verden, hvorfor den er en yndet og let tilgængelig hækplante. Planten er desuden tæt, og levner derfor hverken plads til meget vind eller nogle uvedkommende blikke. En Thuja er således optimal til haveejeren, der gerne vil have sin have i nogenlunde fred og ro.

Arter af Thuja

Der findes mange forskellige arter af Thujaplanter. I Danmark er de mest normale Thujaarter Atrovirens, Smaragd og Brabandt.

Ser man på Thuja Brabandt så er det en tyk, hurtigvoksende hækplante, der kan holde sig grøn året rundt. Grønnest er den dog om foråret, hvor den nye vækst starter. Denne hækplante udgør desuden en smuk baggrund til det skatkammer, som haven ofte er. Planten vokser bedst i fuld sol, men vokser også godt i delvis skygge. Thuja Brabandt vokser fint i de fleste jordtyper

Kaster man så blikket over på Thuja Smaragd vil man kunne se en lidt smallere variant af Thujaplanten. Denne hæk udgør en meget god afskærmning, bl.a. i kraft af dens højde. Planten er meget vinterfast, og samtidigt kan den også tolerere tørkeperioder. Dette gør den til en af de stærkeste Thujaplanter på markedet.

Sidst, men ikke mindst, har vi Thuja Atrovirens. Denne hækplantes mørkegrønne blade kan for alvor danne både baggrund og sammenhæng i nærmest enhver dansk have. Plantens blade indeholder desuden en meget behagelig duft at ananas, som bliver frigivet, når bladene knuses, eller efter regn. Også denne form for Thuja er gladest for solen, men er omvendt heller ikke bange for vinteren. Den vokser ligeledes i de fleste jordtyper.

Hvorfor vælge Thuja som hæk?

Thujaplanten er ideel til haveejeren, der mangler enten vindsikring eller privatliv. Hækken er hurtigvoksende, og den vil være over hovedhøjde allerede efter 3-4 år. Samtidig er Thujaplanter relativt billige, sammenlignet med andre hækplanter. Planten kan vokse i stort set alle typer sediment, lige fra den lerede til den sandede jord. Derudover, så bevarer planten sin stedsegrønne farve året rundt. Hækken er desuden let at plante.

At skabe en god hæk er ofte bydende nødvendig, hvis man samtidigt vil skabe en smuk have. Med en velholdt Thujahæk vil man dog ofte opleve, at hækken alene kan gøre haven endnu smukkere. Stærk, hårdfør og alligevel skånsom. En drøm for enhver haveejer.