HALLOWEEN: Afskårne Fingre

Du skal bruge
150g mel
100g blødt smør
100g sukker
1 æggeblomme
Til dekoration:
ca. 20 skoldede mandler
jordbærmarmelade eller anden rød marmelade
Sådan gør du:
Kom alle ingredienserne i en skål og ælt mørdejen godt sammen til en glat kugle.Pak dejkuglen ind i folie eller husholdningsfilm og læg den i køleskabet i ca. 1 time. Del dejen dernæst i to dele og rul hver klump ud til to lige lange, fingertykke stænger. Skær fingerlange stykker (ca. 7-10 cm) og form hver stykke til en finger. Hver gerne kreativ og form krogede fingre. kig på dine egne hænder for inspiration. Kom dernæst en halv, skoldet mandel på som negel. Pres den forsigtigt ned, så den sidder godt fast. Læg “Fingrene” på en bageplade med bagepapri og bag dem i en forvarmet oven ved. 180C i ca. 10 min. De må ikke blive for brune!
Tag fingrene ud af ovnene og lad dem køle af.
Lige inden servering kan du dyppe enderne af fingrene (den uden mandel) i en smule jordbærmarmelade, så det ligner blod.
Server for dine gæster – og se om de tør smage på uhyggeligt vellignende afskårne fingre!
Velbekomme og ha’ en UH-UUUH-Hyggelige Halloween!