×

Skønne opbevaringsløsninger på badeværelset

Skønne opbevaringsløsninger på badeværelset

Er du træt af håndklæder, der konsekvent hænger oven i hinanden, fordi der bare ikke er plads på knagerne? Måske det er på tide, at I får hængt lidt flere knager op. Det kan også være, I blot har brug for knager, hvor der er plads til lidt mere på. Her kan du finde et udvalg af knager til badeværelset. Det kan være, I er heldige, og der er knager magen til dem, I allerede har – og ellers får I måske lyst til at skifte hele baduljen ud.

Selvom knager kan føles som en ganske lille ting på et badeværelse, er de en del af det samlede udtryk, og det kan gøre en stor forskel, hvis man skifter dem ud. Hvis jeres badeværelsesskabe har synlige greb i for eksempel børstet stål eller messing, kan I også prøve at se, om ikke I kan finde knager, der passer til. Så er der skabt noget sammenhæng på badeværelset.

Nemme at montere selv

Det er altid rart, når det er nemt selv at montere noget. Frygter du allerede lidt for, at du har ti tommelfingre, når du skal montere knagerne på væggen hjemme ved dig? Heldigvis behøver det slet ikke at være sådan. De fleste af knagerne er enormt nemme at sætte op på væggen – det kan naturligvis blive lidt mere udfordrende af, at du måske har klinkevægge, men ellers er det lige til at gå til.

Du kan også overveje, hvilken nuance knagerne skal have. Vælger du messing, betyder det ofte, at det giver et varmt skær, som passer enormt godt sammen med varme farver i træet, men det kan også skabe noget kontrast til for eksempel et sort badeværelsesmøbel. Omvendt vælger mange sølvknager eller -greb, som er mere kølige i udtrykket, hvis de har badeværelsesmøbler i hvidt materiale. Men det skal naturligvis være helt op til jer at vælge.