×

Tips til dine havestunder

Tips til dine havestunder

En have er ikke alle forundt. Alligevel har mange af os en tendens til at tage vores have for givet. Ofte glemmer vi måske endda, at den er der.

Hvis du mangler lidt inspiration til dine havestunder, er du kommet til det helt rette sted. Nedenfor giver vi dig fire gode bud på ting, du kan lave, når du befinder dig i haven.  

Vedligeholdelse

Som du passer på din bolig, bør du også passe på din have. Hvis dine hækkeplanter konstant er forvoksede og dit græs gulligt og udtørret, er der ikke noget at sige til, at du ikke får tilbragt tid i havens omgivelser.  

Havevedligeholdelse er hårdt arbejde. Men får du skabt nogle gode vaner for dig selv, vil du opleve, at resultaterne er det hele værd.

Hvis du vil effektivisere processen, kan du med fordel lave et skema over, hvad der skal gøres på hvilke tidspunkter. Og hvis du ikke bor alene, kan du med fordel dele arbejdet med dine nærmeste.   

Plant nyt

Som du begynder at have styr på vedligeholdelsen af din have, kan du også overveje mindre udvidelser og tilføjelser.

Hvis du længe har drømt om en ny terrasse eller et sæt gode havemøbler, kan du både købe dig til det og selv kaste dig ud i byggerierne. Trænger din have til et farvestrejf, bør du overveje at plante nye buske eller blomster.

Du kan også tænke frugttræer ind i dit havesortiment. Frugttræer vil ikke alene tilføje smukt liv til din have – de kan også give hjemmegroet smag til sommermånedernes måltider. Kirsebærtræ sunburst er med god grund blandt de danske haveejeres favoritter.

Det samme gælder æbletræer, og efterhånden findes der en lang række hjemmesider, hvor du kan se æbletræer til salg.

Hold havearrangementer

Få ting er ligeså fornøjelige som godt selskab under åben himmel. Derfor bør du i forårs- og sommermånederne sørge for at udnytte din have så meget, som du kan. Invitér familie, venner og bekendte til grill-aften, når vejret er til det.

Hold kroket- eller petanqueturneringer. Og sørg for at købe rigeligt med tæpper, puder og bordfadslys, så I fortsat kan nyde haven, som mørket begynder at falde på.

Slap af

Er dagens havearbejde overstået? Er der efterhånden både blevet plantet æbletræer, kirsebærtræer, rosenbuske og fuglehuse? Og har du et ledigt øjeblik? Så kan du med fordel læne dig tilbage og slappe af.

Find et godt sted i haven og sæt dig til rette med en bog eller en kop kaffe. Nyd synet af alt det grønne og lyden af fuglenes kvidder. Læg mærke til vindens stille brise. Livet er hektisk og krævende. Men hvis du er haveejer, findes dit pusterum lige i nærheden.