×

Lån på den mest fordelagtige måde

Lån på den mest fordelagtige måde

Det ville i virkeligheden være ideelt, hvis man aldrig skulle låne penge. Lån koster jo flere penge, end man egentlig umiddelbart får ud af dem. Så sat meget firkantet op kan man sige, at man betaler en stor mængde penge for en mindre mængde.

Sådan er det selvfølgelig ikke i virkeligheden. Lån tages ofte for at kunne betale større udgifter, for eksempel bolig- eller bilkøb, som de færreste er i stand til at betale kontant. På den måde bliver det en service, som gør det muligt for flere at købe de større ting.

Forskellige typer af lån

Lånemarkedet er kæmpestort og svært at navigere i. Skal man tage lån til sin bolig, er der rigtig mange forskellige at vælge imellem, med forskellige vilkår og forskellige renter. I nogle tilfælde vil det kunne betale sig at tage afdragsfrie lån. Her betaler man ikke af på lånet – det beløb man skylder minimeres altså ikke, i en periode i hvert fald. Man betaler dog stadig renter og andet løbende. Efter en periode skal man så enten betale hele lånet tilbage på en gang, eller også laves lånet om, så man efter perioden skal betale afdrag som på ethvert andet lån. Du kan læse mere herunder eller på Spumanti.dk.

Afdragsfrie lån er ofte dyrere end andre typer boliglån. Alligevel kan det i særlige tilfælde betale sig. Skal man eksempelvis låne mere til et hus, udover et lån man allerede har, kan det betale sig, hvis man kan få lavere rente end på det eksisterende lån. På den måde kan man betale det dyreste lån af først, hvilket kan lede til en besparelse på den lange bane. Det kan dog være svært at finde ud af, hvad der egentlig bliver billigst i længden, og det er altid en beslutning, der skal tages under kyndig vejledning, eksempelvis fra en bankrådgiver.

Dårlige betalere bliver registreret

Får man ikke betalt sin gæld, eksempelvis i forbindelse med et lån, kan man blive registreret i RKI – et register over dårlige betalere. Det kan stå i vejen for forskellige ting, blandt andet ens mulighed for at tage yderligere lån – hvilket er fornuftigt, så man dermed ikke skaber endnu mere gæld for sig selv. Man kan heldigvis hurtigt slippe ud af RKI igen ved at betale sin gæld, og undgå de negative følger ved at være registreret. Registreringen bliver i øvrigt slettet efter en periode på fem år – men man skal endnu betale sin gæld tilbage. Bedst er det derfor at sikre sig bedst muligt for, at man kan betale sine lån tilbage.